I want to be free
I want to be free af Clos de Mounissens er en klassisk blandings hvidvin, med et lille twist fra Bordeaux bestående af semillon druer (80%) og sauvignon blanc druer (20%). Dette blandingsforhold giver en hvidvin, der har noget fylde, samt en cremet tekstur med en god dybde, grundet semillon druerne, samtidig med at hvidvinen også indeholder en behagelig friskhed og nogle frugtige noter fra sauvignon blanc druerne.
I want to be free er blevet spontant fermenteret i 400 liter egetræsfade og derefter modnet i 8 måneder i samme fade. Vinen er blevet sat på flaske uden filtrering og har fået tilført lidt vulkanske sulfitter, hvilket forbedrer holdbarheden af vinen.
I want to be free er blevet sat på 1533 flasker og har en alkoholprocent på 12,5%.